Hjælp til stress og overbelastning
01
NÅR NERVESYSTEMET ER PRESSET, KAN KROPPEN HAVE BRUG FOR RO, REGULERING OG STØTTE
Stress og overbelastning opstår ofte, når kroppen i længere tid har været i alarmberedskab uden mulighed for at restituere. Måske har du vænnet dig til at være “på” det meste af tiden. Måske har du lært at overhøre kroppens signaler – eller måske kan du slet ikke mærke dem længere.
For mange viser stress sig ikke kun som tankemylder og træthed, men også som spændinger, uro i kroppen, søvnproblemer, fordøjelsesbesvær, hjertebanken eller en konstant følelse af at være bagud. Kroppen forsøger at fortælle, at noget er for meget.
Når kroppen ikke får lov at lande
Ved stress og overbelastning er nervesystemet ofte fastlåst i en tilstand af beredskab. Det kan gøre det svært at slappe af – også selvom der egentlig er ro omkring dig. Tankerne kører, kroppen spænder op, og pauser føles ikke længere restituerende.
I kropsterapi arbejder vi med at skabe de rette betingelser for, at kroppen igen kan opleve sikkerhed og ro. Ikke ved at presse eller fikse, men ved nænsomt at invitere nervesystemet til at sænke tempoet og ved at undersøge kilden til din stress. Ofte er det gamle overbevisninger eller frygt, som får os til at presse os selv mere, end kroppen kan følge med til.
Kropsterapi ved stress
Når du kommer i kropsterapi med stress eller overbelastning, tager vi altid udgangspunkt i, hvor du er lige nu. Behandlingen kan bestå af en kombination af samtale og kropsarbejde og tilpasses løbende det, der opstår.
Fokus er ofte på:
at berolige nervesystemet
at øge kontakten til kroppen
at skabe tryghed og forankring
at give kroppen erfaringer med at give slip
Mange oplever, at der opstår mere indre ro, bedre søvn og en større evne til at mærke egne behov og grænser. Nogle mærker også følelsesmæssige reaktioner undervejs – alt sammen i et tempo, der er til at være i.
Et trygt rum til at give slip
Stress kan være forbundet med skam, selvkritik eller følelsen af ikke at slå til. Hos mig er der plads til hele dig – også det, der føles sårbart, rodet eller svært at sætte ord på.
Vi arbejder nænsomt og med respekt for dine grænser. Du bliver løbende inviteret til at mærke efter og sige til og fra. Kroppen bestemmer tempoet.
Kropsterapi ved stress og overbelastning kan være relevant for dig, der:
føler dig konstant træt eller på overarbejde
har svært ved at finde ro – også når du har fri
oplever fysiske spændinger eller diffuse smerter
har mistet kontakten til kroppen eller dine behov
længes efter at lande mere i dig selv
Du behøver ikke være “helt nede” for at komme. Mange kommer netop for at forebygge, at stressen sætter sig endnu dybere.
Kropsterapi som støtte til et overbelastet nervesystem
Hvordan foregår kropsterapi?
Vi starter med en samtale, hvor du får mulighed for at sætte ord på det, der fylder. Nogle gange bruger jeg en tavle til at skabe overblik eller illustrere undervejs. Ud fra det mærker jeg ind i, hvilken retning behandlingen skal tage, og om din krop er klar til behandling på briksen – eller om der først er brug for blide, forberedende øvelser, der kan skabe tryghed i kroppen
Behandlingen tilpasses altid dig og dine behov i øjeblikket. Den foregår som oftest på briksen, hvor du ligger i undertøj under et tæppe, men du er meget velkommen til at beholde tøjet på, hvis du foretrækker det. Under behandlingen er der ofte samtale, hvor du blidt guides til at mærke din krop og dine følelser. Alt foregår i dit tempo, og du kan altid sige til, hvis noget ikke føles rigtigt.
Til sidst ligger du cirka fem minutter, så kroppen kan integrere behandlingen. Bagefter taler vi kort om sessionen og om, hvordan du har det, klarer betaling og aftaler en ny tid. Der kan opstå efterreaktioner som træthed eller følelsesmæssige reaktioner, så det er en god idé ikke at have en aftale lige bagefter. Du er velkommen til at sidde lidt i venteværelset, hvis du har brug for det.
SAMTALE
BEHANDLING
AFRUNDING

Kroppen kan
ikke hele i utryghed
Derfor får du rolige og indfølende behandlinger hos Kura Kropsterapi, der altid tager udgangspunkt i dig og din krops signaler - uanset om du kommer til kropsterapi eller massage.
Har du spørgsmål?
Er du i tvivl om kropsterapi er noget for dig, eller hvilken behandlingsform, du skal vælge, så tag endelig kontakt. Det er også muligt at booke en gratis telefonsamtale.
Tilmeld nyhedsbrev og få gode tilbud
Nyhedsbrevet kan også indeholde tips til en hverdag med mindre stress. Men bare rolig, jeg spammer ikke :-)
KURA KROPSTERAPI
CVR: 43865781
ADRESSE:
Styrk Dig Terapi- & Behandlingshus
Schleppegrellsgade 7, Kld
2200 Nørrebro, København
KONTAKT
kurakropsterapi@gmail.com
Send venligst en mail, hvis du ønsker
at blive ringet op
