Kortvarig stress kan være godt i bestemte situationer, hvor der skal handles hurtigt og effektivt. Men når stress bliver langvarig, bliver det usundt for kroppen og for psyken. Desværre er der alt for mange, der går ned med stress i dag. Ofte handler det om, at der stilles større krav, end man har resurser til, men det kan også være en mere generel følelsesmæssig stress, som handler om relationer og bekymringer. Derudover kan miljømæssige faktorer som støj og forurening være med til at stresse os.
I vores moderne hverdag, er det svært at undgå at føle sig stresset af og til, men det er vigtigt at vi handler på kroppens signaler, så vi ikke ender med alvorlig stress og udbrændthed.
Har du nogle af følgende fysiske og psykiske symptomer, kan det være tegn på stress:
Hovedpine
Hjertebanken
Svedeture
Nedsat immunforsvar – hyppige infektioner
Appetitløshed
Svimmelhed
Diarré
Rysten på hænderne
Nedsat lyst til sex
Træthed og søvnproblemer
Hukommelsesbesvær
Ulyst
Anspændthed
Koncentrationsbesvær
Utålmodighed
Angst for almindelige problemer – en uforklarlig angst
Depression
Det er vigtigt at du tager disse symptomer alvorligt og hurtigst muligt gør noget ved problemet. Start med at gå til din læge, så du eventuelt kan få en sygemelding. Derefter kan kropsterapi være en rigtig god behandlingsform, da du bliver bedre til at mærke din krop, dine grænser og dine behov. Kropsterapi er altså ikke bare symptombehandling, men kan hjælpe med at nå ind til kernen af problemet, så du undgår at gå ned med stress igen.
Bestil en tid til kropsterapi her: https://www.kurakropsterapi.com/book-tid
Kommentare