top of page
Søg

Hvordan undertrykte følelser skaber spændinger i kroppen



I vores liv vil vi fra tid til anden, helt uundgåeligt, skulle navigere gennem et væld af følelser.


Alt fra glæde til sorg, frygt og kærlighed.


I deres naturlige flow er disse følelser flygtige stemninger, der kommer og går, men for mange af os sker der en ubevidst undertrykkelse af det naturlige udtryk, der regulerer følelsen for os.


Dette er en af de helt grundlæggende årsager til mange af de kroniske spænd vi render rundt med i kroppen.


Kroppen fungerer med andre ord som et spejl, der reflekterer vores følelsesmæssige tilstande.


I dette blogindlæg udforsker jeg netop dette fænomen – hvordan undertrykte følelser kan manifestere sig som muskulære spændinger i vores krop.


Indholdsoversigt

  • Kroppens sprog og følelsernes rolle

  • Barndommens indflydelse på vores evne til at udtrykke og regulere vores følelser

  • Wilhelm Reich’s teori om muskelpanseret

  • Forbindelsen mellem følelser og kroppens energibaner i kinesisk medicin

  • Sådan kommer du i kontakt med dine følelser


Kroppens sprog og følelsernes rolle


Kroppen taler sit eget sprog – et sprog, der på mange måder er lige så rigt og nuanceret som det, vi udtrykker med ord.


Hver følelse, vi oplever, har sit eget unikke kropslige udtryk: glæden får os til at smile og le, sorgen får tårerne til at strømme og vreden kan få vores kæber til at spænde op.


Dette er kroppens måde at kommunikere og udtrykke vores indre følelsesliv på, altså en direkte forbindelse mellem vores indre emotionelle tilstand og det fysiske.


Men hvad sker der, når denne kommunikationskanal og reguleringsmekanisme forstyrres, når vi eksempelvis lærer at undertrykke vores følelser?


Undertrykkelse af følelser er ikke blot en psykologisk mekanisme; det er en fysisk proces, der manifesterer sig i kroppen som spændinger og blokeringer.


Når vi holder vores følelser tilbage, skaber vi på sin vis en indre barriere, der hindrer følelsernes naturlige flow.


Dette kan resultere i muskulære spændinger, fordi kroppen fysisk "holder fast" i følelserne. 


Disse spændinger kan være meget subtile, men kan over tid akkumulere sig og skabe vedvarende ubehag eller smerte.


Måden vi lærer at håndtere vores følelser på, vil for langt det meste af vores følelsesregister blive formet i barndommen.


I barndommen lærer vi nemlig ubevidst, hvordan og hvilke følelser vi "bør" udtrykke.


Disse erfaringer bliver på sigt til mønstre, der kan hæmme vores evne til frit at udtrykke følelser som voksne selvstændige individer.


Hvis et barn eksempelvis lærer, at det er uacceptabelt at vise vrede, kan barnet vokse op og blive en voksen, der automatisk undertrykker sin vrede.


Dette kan føre til kroniske spændinger i kæberne, brystmuskulaturen og nakken - med andre ord et fysisk udtryk for den undertrykte følelse.


Lad os kort dykke ned i, hvordan specifikke følelser i deres undertrykte tilstand typisk manifesterer sig i kroppen:


  • Vrede: Er en kraftfuld følelse, der ofte viser sig som spændinger i kæbemusklerne, nakken, skuldrene og brystmuskulaturen. Dette skyldes, at kroppen gør sig klar til at "kæmpe" og rette energi udadtil mod en trussel, selv når vi vælger ikke at udtrykke vores vrede eksternt.

  • Sorg: Kan få os til at føle en tung vægt i brystet eller en knude i halsen, et tegn på den undertrykte trang til at græde og udtrykke vores tab.

  • Væmmelse: Kan resultere i en følelse af kvalme eller knuder i maven, da det er knyttet til en afvisning af noget "fordærveligt", både bogstaveligt og i overført betydning.

  • Glæde: Når den undertrykkes, kan skabe en følelse af indre uro eller spændinger i brystet, som om hjertet er klar til at sprænge af lykke, men ikke får lov.


Ved at forstå disse fysiske manifestationer af vores følelser kan vi begynde at lære kroppens sprog at kende, og genoprette forbindelsen til de udtryk, der ligger under overfladen.


Barndommens indflydelse på vores evne til at udtrykke og regulere vores følelser

Vores tidligste år er afgørende for, hvordan vi lærer at håndtere og udtrykke vores følelser.


I barndommen er vi som små svampe, der absorberer de følelsesmæssige reaktioner og håndteringsmekanismer, vi ser hos de voksne omkring os, især vores omsorgsgivere!


Disse tidlige erfaringer former vores følelsesmæssige kontakt og sætter rammerne for, hvordan vi senere i livet mærker og regulerer vores følelser.


Som børn er vi dybt afhængige af vores forældre, og frygten for at miste forbindelsen til dem eller kærligheden fra dem, kan have en dybtgående indvirkning på vores evne til at udtrykke følelser.


Mange af os har sikkert hørt sætninger som "gå ind på dit værelse, indtil du kan opføre dig ordentligt", "rigtige drenge græder ikke" eller "rigtige piger er ikke vrede".


Når disse sætninger ytres af vores forældre, lærer de os at visse følelser er uacceptable, og kommunikerer også implicit at udtrykket truer den relation vi har til dem.


Som resultat af dette lærer vi at undertrykke visse følelser for at bevare vores tilknytning til dem, vi elsker.


Det er denne undertrykkelse af følelser, der fører til at vi "lukker af" for bestemte dele af vores følelsesliv, og på sin vis også dele af vores krop og psyke.


Over tid kan denne følelsesmæssige undertrykkelse manifestere sig fysisk i kroppen som kroniske muskulære spændinger.


Desuden kan frygten for at udtrykke følelser, der blev anset for uacceptable i barndommen, skabe en indre konflikt i form af skam, der forstærker de fysiske spændinger.


For at løsne op for disse indlærte mønstre kræver det arbejde med kropskontakt og sansning ind i de underliggende følelser i spændende.


Wilhelm Reich’s teori om muskelpanseret


Wilhelm Reich var en fremtrædende skikkelse inden for psykoterapien i det tidlige 20. århundrede, og en af Sigmund Freuds elever.


Han udviklede banebrydende teorier om sammenhængen mellem krop og sind, der har haft langvarig indflydelse på en række kropsterapeutiske behandlingsmetoder.


Reich introducerede konceptet om muskelpanseret – en teori om, at kroppen kan udvikle kroniske muskelspændinger som et forsvar mod gennembruddet af overvældende følelser og kropslige fornemmelser, såsom angst, vrede og seksuel ophidselse.


Reich observerede at disse spænd lægger sig i syv segmenter eller spændingsringe rundt om i kroppen, der hver især er knyttet til udtrykket af bestemte følelser.


Her er en gennemgang af dem:


  1. Det okulære segment (øjnene): Dette område omfatter musklerne omkring øjnene, panden, kinderne, hovedbunden og tindingerne. Følelsesmæssige udtryk relateret til dette segment kan omfatte mistanke, morskab, foragt, frakobling, beskyttelse, kamp, vrede og sorg. Disse udtryk afslører, hvordan vores øjne og det omkringliggende område spiller en central rolle i at kommunikere vores inderste følelser til verden.


  1. Det orale segment (munden): Inkluderer mund, hage, næse, kæber og ører. Følelser som foragt, afsky, længsel, begær, frygt, smerte, vrede, forbindelse, selvbevidsthed og nærvær er dybt forankret her. Dette segment afspejler den primære måde, vi udtrykker vores behov og følelser på, lige fra fødslen.


  1. Det cervikale segment (nakken): Dækker de dybe nakkemuskler og tungen. Følelsesmæssige udtryk her kan omfatte selvmedlidenhed, hjælpeløshed, længsel, smerte, frygt, vrede, frihed, kreativitet og selvudfoldelse. Nakken fungerer som en bro, der forbinder vores tanker med vores krop, og de følelser, der kan låses inde her, er afgørende for vores evne til at udtrykke os selv frit.


  1. Thorax-segmentet (brystet): Dækker over interkostalmusklerne, de store brystmuskler, skuldermusklerne, hjertet og lungerne. De følelsesmæssige udtryk inkluderer dybe “hjertefølelser” som sorg, længsel, kærlighed og glæde. Dette segment er centrum for vores følelsesmæssige liv og påvirker vores evne til at give og modtage kærlighed.


  1. Det diafragmatiske segment (mellemgulvet): Omfatter mellemgulvet og den store åndedrætsmuskel diafragma. Følelsesmæssige udtryk her kan inkludere smerte og nydelse, samt en følelse af opdeling, der kan begrænse vores følelse af de nederste segmenter, såsom seksuelle følelser og viljestyrke.


  1. Det abdominale segment (maven): Dette område dækker de store mavemuskler og er centrum for følelser relateret til smerte, frygt, nydelse, tillid, samt alle følelser omkring næring og at blive næret. Maven spiller en nøglerolle i vores følelsesmæssige sundhed og velvære.


  1. Hofte-segmentet (hofterne, bækkenet og benene): Inkluderer næsten alle musklerne i bækkenet og nedre ekstremiteter. Følelsesmæssige udtryk som seksuelle følelser, magtfølelse, vrede, angst, terror, panik og nydelse har deres rod her. Dette segment er afgørende for vores følelse af styrke og at have et ståsted i verden.


I sit terapeutiske arbejde havde Reich fokus på at aktivere sine klienter gennem mobiliserende øvelser og vejrtrækningen, som han observerede kunne forbinde klienten med deres undertrykte følelser, og fungere som et værktøj til at frigøre de kroniske spænd.


Wilhelm Reich er dog ikke den eneste, der havde øje for sammenhængen mellem vores følelsesliv og kroppen.Inden for kinesisk medicin er der nemlig også lignende observationer.


Lad os tage et kig på dem.


Forbindelsen mellem følelser og kroppens energibaner i kinesisk medicin


Med sin tusinde-år-gamle historie tilbyder kinesisk medicin et interessant perspektiv på forbindelsen mellem krop og sind.


Det centrale framework i kinesisk medicin er det såkaldte meridiansystem.


Meridiansystemet er en kortlægning af kroppens påståede energibaner, der fungerer som veje, hvor Chi (livsenergi) kan strømme og give liv og næring til kroppen.


Disse meridianer er efter sigende ikke kun forbundet til vores fysiske organer, men også til vores følelsesmæssige tilstande.


Ifølge kinesisk medicin kan en ubalance i Chi inden for disse meridianer føre til både fysiske og følelsesmæssige symptomer, lige så vel som følelsesmæssige ubalancer kan manifestere sig som blokeringer langs disse baner.


Dette system bruges i en række alternative behandlingsmetoder så som kropsterapi, shiatsu massage og akupunktur. Lad mig give dig nogle eksempler på, hvordan følelsesmæssige ubalancer kan komme til udtryk i tre af de mest centrale baner: lever/galde, mave/milt, og nyre/blære:


  1. Lever/Galde: Lever- og galdeblærens meridianer spiller en central rolle i vores følelsesmæssige og fysiske velbefindende. De er dybt forbundet med følelser som vrede, frustration og irritabilitet. Når disse følelser ikke håndteres på en sund måde, kan det resultere i en stagnation af Chi (livsenergi) inden for levermeridianen. Dette kan yderligere manifestere sig som fysiske symptomer, herunder muskelspændinger omkring ribbenene, hovedpine og knæproblemer.


  1. Mave/Milt: Mave- og miltmeridianerne spiller en nøglerolle i fordøjelsen og håndteringen af både fødevarer og vores tanker. Overvældende bekymring kan underminere miltens Chi, hvilket kan give anledning til symptomer såsom fordøjelsesbesvær, træthed og muskelspændinger i øvre arme og lårene.


  1. Nyre/Blære: Nyren og blærens meridianer er fundamentale for kroppens yin og yang energier og essentielle for vores viljestyrke. Når frygt og angst tapper nyreenergien, kan det resultere i fysiske symptomer som kroniske lændesmerter og en konstant følelse af kulde i kroppen. Disse følelser kan også medføre en tilstand af handlingslammelse, hvor man føler sig frosset og ude af stand til at tage initiativ, hvilket påvirker både vores fysiske og emotionelle velbefindende.


Ved at arbejde med disse energibaner og de tilknyttede følelser, kan vi ikke kun løsne muskulære spændinger, men også opnå en dybere følelsesmæssig balance og velvære.


Sådan kommer du i kontakt med dine følelser

At komme i kontakt med sine følelser, og lære at udtrykke dem sundt, er afgørende for både din psykiske og fysiske velvære.


Det er dog ikke altid lige let at komme i kontakt med de følelser, som vi gennem tiden er blevet eksperter i at undertrykke.


Her er nogle konkrete metoder til at arbejde med dine følelser, som kan hjælpe med at løsne op for både følelsesmæssig og fysisk spænding:


  • Kropsterapi: Er en dybdegående form for kropsbehandling, der kombinerer forskellige teknikker fra massage til bevægelsesterapi. Kropsterapi hjælper med at genoprette kroppens balance ved at arbejde direkte med de områder, hvor muskulære spændinger har bundet følelsesmæssig energi.


  • Åndedrætsøvelser: Åndedrættet er en kraftfuld nøgle til at regulere vores følelsesmæssige tilstand. Ved at anvende forskellige åndedrætsteknikker kan vi påvirke vores nervesystem og komme i kontakt med vores følelsesliv. Hvis du gerne vil inspireres af Wilhelm Reich’s måde at arbejde med vejrtrækningen på, kan du give dig i kast med bogen her: Reichian Breathwork


  • Kundalini-øvelser: Kundalini yoga er en dynamisk form for yoga, der vækker og udnytter kroppens indre energi. Gennem en kombination af bevægelse, åndedrætsøvelser og meditation arbejder kundalini øvelser på at frigøre blokeret energi og fremme kropskontakt og velvære. Disse øvelser kan være særligt effektive til at overvinde følelsesmæssige barrierer og styrke følelsen af indre ro.


  • Journaling: At skrive dagbog kan være en kraftfuld måde at “fordøje” og udtrykke følelser, som måske ikke er lette at tale om. Ved at skrive kan du udforske dine følelser i et sikkert og privat rum, hvilket kan føre til en bedre forståelse af din indre verden.


Ved at integrere nogle af disse metoder i dit liv, kan du tage skridt mod at genkende, udtrykke og frigøre undertrykte følelser og mindske dit spændingsniveau i kroppen.



Comments


bottom of page